Freja Ekman har gang i en rigtig god første sæson på golfbanerne for hendes universitet, High Point University. Hun har allerede vundet en titel som Freshman of the Week, og i holdets seneste turnering var hun med til at sikre Panthers en førsteplads.
Turneringen var en stor en af slagsen med hele 19 hold á 5 spillere, og individuelt kunne Ekman tage en delt 48.-plads med 11 slag over par fordelt på 3 runder.
Danskeren var bedst på holdet på anden runde, som hun gik 2 under par.
Turneringen blev spillet i Charleston, hvor Charleston Southern var værter for turneringen. Her er der også en dansker på holdet, nemlig Caroline Engelbredt, og hun havde nogle gode dage hjemme i Charleston.
Hun endte individuelt på en delt 3.-plads med 2 slag under par. Det var kun et slag mere end de to vindere.
Billede: High Point University Athletics