Florida Gators med Alberte Rimdal på holdet skal til at finde melodien, inden SEC-slutspillet går i gang 1. marts. Holdet har tabt 5 i træk, og sæsonens 3 sejre i SEC er kommet mod Texas A&M både ude og hjemme, og så Vanderbilt – begge hold ligger i den nedre del af tabellen.

Gators har 2 kampe tilbage, inden slutspilsdelen af SEC-kalenderen går i gang. De tager hjemme imod Alabama, og så venter Missouri på en udebanetur. Florida er lige nu nummer 11 ud af konferencens 14 hold.

Lige nu har Auburn 10.-pladsen i SEC, og den 10.-plads kunne være et godt mål for Alberte Rimdal og Florida Gators. Det vil nemlig betyde, at holdet skal spille en kamp mindre i den afgørende del af turneringen.

Holdene fra nummer 11 til 14 har nemlig en runde mere at skulle igennem end holdene fra nummer 5 til 10. De 4 øverste hold – herunder South Carolina, der har vundet alle deres 27 kampe i konferencen – sidder også den runde over, og kommer ind i det afgørende turneringsspil i kvartfinalen.

Den fulde turneringsplan for slutspillet i SEC kan ses her.

Auburn er 1 kamp foran Florida, så der er mulighed for at indhente Tigers, men det kræver naturligvis, at Florida selv kan vinde.

Billede: UAA Communications