Alle de tre danskerhold vandt deres første kamp i Women’s National Invitaiton Tournament, som bare kaldes WNIT.

Florida Gators og Alberte Rimdal var de første, der var i ilden mod Wofford. Det blev en tæt kamp, som Gators vandt med 66-63. I aften hedder modstanderen i anden runde Wake Forest.

Hele kampen mod Wofford ligger lige nu på YouTube, som kan ses herunder:

Artiklen fortsætter efter videoen

Wyoming og Malene Pedersen havde fuldstændig styr på Texas A&M Corpus Christi og vandt med hele 75-41. Som scoren indikerer, havde Cowgirls fuldstændig styr på den kamp og kom sikkert videre til næste runde.

På Twitter har holdet lagt et lille sammenklip op fra kampen, inden Kansas State venter tirsdag.

Kansas Jayhawks vandt deres kamp med 86-72 over Western Kentucky. Katrine Jessen fik knap 6 minutter på banen og blev noteret for 4 rebounds. Kansas spiller deres næste kamp mandag aften amerikansk tid mod Missouri.

Billede: UAA Athletics